Færøsk tlf.: (+298)710016
Om mig
Jeg har været psykolog siden 2015 og har igennem mange år arbejdet som klinisk psykolog med egen praksis .
I dag arbejder jeg mest online, men har et bredt fokus indenfor det almenpsykologiske område.
Min tilgang til terapi er meget jordnær og individfokuseret, og jeg ser et godt terapiforløb som et velfungerende og løbende afstemt samarbejde, hvor vi sammen finder den helt rigtige vej for dig og din situation. Jeg er desuden meget visuelt orienteret og benytter mig gerne af modeller, metaforer og konkrete øvelser, der kan støtte op om den gode udvikling i forløbet.
Jeg arbejder evidensbaseret og holder mig opdateret på nye behandlingsmetoder og tilgange.

Tilgang
"Jeg er meget visuelt orienteret og bruger gerne modeller og metaforer, hvis det kan facilitere forandringsprocessen."
Jeg arbejder generelt ud fra en forståelse om, at alle mennesker er forskellige, hvorfor min psykologiske referenceramme og metode er bred - dog med en gennemgående omsorgsfuld, nysgerrig og åben tilgang.
Jeg tror nemlig på, at terapi lykkes bedst, når personligt nærvær, åben- og oprigtighed møder faglig kompetence.
​
Hvordan arbejder jeg?
​
Jeg har erfaring med flere forskellige terapeutiske tilgange og benytter mig bl.a. af elementer indenfor:
​
-
Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
-
Acceptance and commitment therapy (ACT)
-
Compassion fokuseret terapi (CFT)
-
Metakognitiv terapi
-
Narrativ tilgang
-
Eksistentiel psykolog
​
Det vigtigste for mit arbejde er dog ALTID at se det hele menneske!
Online terapi har eksisteret i en del år efterhånden, men har særligt fundet sin plads hos flere psykologer efter 2020, hvor der skulle tænkes ud ad boksen, for at hjælpe flest muligt. Nu er det kommet for at blive.
Jeg har valgt at arbejde med online terapi , for at nå ud til flere mennesker, og jeg har både mødt unge og ældre (+75) på den anden side af skærmen.
Jeg bestræber mig altid på at drive min praksis med nærvær, sådan at du kan føle dig tryg, når vi sammen udforsker de problemstillinger, som du ønsker at arbejde med.
​
ONLINE TERAPI
